IT- og Telestyrelsen
IT- og Telestyrelsen er en del af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og har cirka 250 medarbejdere.
IT- og Telestyrelsen har som hovedopgave at udvikle og gennemføre initiativer inden for de centrale områder af regeringens IT-politiske strategi. En strategi, der har til formål at sikre optimale IT- og telemæssige rammer og forudsætninger for, at borgere, virksomheder og den offentlige sektor kan realisere netværkssamfundet.
IT- og Telestyrelsen deltager i rådgivning af ministeren om tele-, kommunikations- og IT-faglige forhold og -lovgivning.
Styrelsen deltager også i udarbejdelse af policyoplæg, lovforslag og bekendtgørelser i samarbejde med ministeriets departement. IT- og Telestyrelsen bidrager desuden til besvarelse af folketingsspørgsmål, borgerbreve med videre.
Besøg IT- og Telestyrelsen

